Dette her flotte tapet gad jeg rigtig godt vinde i gavmilde Frau Webers give away!

Velkommen til verden, søde og fine Andrea! Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

Kh tante Lou

Lad det straks være sagt, at jeg faktisk næsten ikke kan vente, til jeg er færdig med livet som studerende. Jo, jo, bevares, det er rart med en vis fleksibilitet i hverdagen - men mit rigide studie efterlader mindre og mindre fleksibilitet, desto længere man kommer. Og når man er på sidste semester, så giver det jo nærmest sig selv, at man efterhånden mest af alt er en slags gratis arbejdskraft, der forventes at møde hver dag og samtidig gå til eksamen hele tiden. Jo, jeg vil mægtig gerne være færdig.

Alligevel undrede det mig en hel del, da jeg i går modtog en mail fra Sundhedsstyrelsen, der blev indledt på følgende måde:

Du har hermed pr. 29. januar 2010 opnået autorisation som læge.

Øhm… vil det sige, jeg ikke behøver gå til de sidste to eksaminer og lægeløftet?! Jeg ved egentlig ikke, om det er særligt betryggende, at de kaster sådan om sig med læge-autorisationer…!

Måske jeg lige skulle sende dem en mail…

Jeg foreslår, vi dropper nedskæringerne i sundhedsvæsenet og lukker kongehuset i stedet. Aftale?

Vilfred, vores store lille dreng, er i dag præcis fem måneder! Tiden er gået helt vildt hurtigt, og pludselig kan han alt muligt. Rulle fra ryg til mave fx. Og en slags vinke (ok, der tolker jeg måske lidt, men det ligner altså godt nok!). Charmen har han altid haft, og den bliver kun større med tiden. Iiih, han er dejlig!

Et styk mor-barn-fotografering udloddes hos Marianne! Sikke en fantastisk gevinst - tippet er hermed givet videre (selvom du gerne må lade være at deltage, så jeg kan vinde… )

Den ældste herre i huset er blevet indkaldt til sin årlige vaccination. Blandt andet for chlamydia. Jeg nænner næsten ikke at sige det til ham, for ærlig talt: er en invitation til vaccination for en kønssygdom ikke lidt at gøre grin med ham, når man tænker på, hans testikler for længst er klippet af og han aldrig kommer i nærheden af noget, der bare lugter lidt af et knald?

Jeg tror bare, jeg undlader at fortælle om chlamydia-delen og lægger vægt på influenza og leukæmi!

Stakkels Geo!

Det er faktisk ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og heller ikke til at tro det måske - hvis man altså ikke lige ved det. Men om få dage venter min tredjesidste eksamen. Nogensinde. Om et par måneder er jeg færdig-finito-done! med evighedsstudiet. Det er underligt, og når jeg tænker over det, så fatter jeg faktisk ikke, at det alligevel er gået så hurtigt. Jeg mener, 7 år og en sjat er immervæk en rum tid. Jeg er vokset med opgaven, så jeg er egentlig ved at være klar. Men det er stadig skørt at tænke på, at jeg for 7 år siden for første gang trådte mine spæde studentersko på Panums sagnomspundne gange. Og hold kæft, hvor har jeg jokket meget rundt der siden. Det eksotiske forsvandt hurtigt til fordel for en virkelighed med virkelig tykke bøger og virkelig meget udenadslære. Såeh… om ikke andet er jeg blevet virkelig god til at sidde ned. Jeg tror nu også, jeg har forudsætningerne til at blive en god læge. Og det er egentlig meget rart (og sikkert også betryggende!).

Nu er jeg ikke mere naiv, end at jeg godt ved, jeg ikke pludselig får timer foræret hver dag - sådan primært fordi der lige har sneget sig et tidskrævende barn ind i ligningen undervejs - men jeg får uanset hvad en helt anden frihed uden kronisk læsestress dag ud og dag ind. Dét glæder jeg mig helt vanvittig meget til! Men det bliver også lidt mærkeligt pludseligt at blive sådan rigtig voksen, en del af arbejdsstyrken, lønmodtagerne/-slaverne, når jeg aldrig har lavet andet end at gå i skole. Men jeg glæder mig nu til det og ser frem til at få omsat al min teori til rigtig praksis. For… om lidt er jeg færdig. Skørt.

Jeg orker ikke selv, derfor: http://www.bitterroulade.dk/?p=478

Af en eller anden grund er jeg altid pisse uheldig med mine tænder. Jeg kunne forstå det, hvis de blev forsømt og mishandlet, men helt ærligt, de bliver børstet og plejet efter alle kunstens regler. Hver dag.

I lørdags fik jeg tandpine. I dag kapitulerede jeg og konsulterede en tandlæge. Og det skulle jeg nok aldrig have gjort. Hun taler om en flækket kindtand, der i “bedste” tilfælde måske kan nøjes med en krone - og i værste tilfælde er flækket så meget, at den skal opereres ud. Og eftersom jeg ikke har i sinde at gå resten af mine dage i møde uden kæmpe kindtand, så ville det også kræve noget implantat af en art. Og man behøver ligesom ikke rigtig spørge om prisen på den slags, vel? Man kan ligesom bare høre, at det er pisse dyrt og lidt af en belastning for et i forvejen stramt su-budget.

Såeh… bye-bye mad og drikke, glædelig jul til mig! Baah!