Det er ingen hemmelighed, at vi elsker at bære vores barn. Derfor er vi også i besiddelse af flere forskellige og fantastiske bæredimser. Fælles for dem er god ergonomi og komfort for både os og vores lækker-baby – og i tillæg er det også en helt fantastisk nærhed og tryghed. Der er faktisk kun gode ting at sige om slynger og vikler!
Det har vi jo opdaget, så vi har båret Ville, siden han blev født. Først i strækvikle og siden også i fastvikle, ringslynge, meitai og manduca (en for barnet ergonomisk bæresele). Man bliver helt bidt af det, så derfor er det ikke nødvendigvis nok med en af hver!
Hvilket også har resulteret i, at vi faktisk har både to strækvikler, to fastvikler og to ringslynger. Men! Det har vist sig at være smart, for så kan man jo låne ud til værdigt trængende, der gerne vil lære viklekunsten. Og det er der jo heldigvis mange, der gerne vil.
Summa summarum: Vi er vilde med bæredimser!! Derfor var begejstringen også så meget desto større, da jeg mandag morgen klokken alt-for-tidligt fandt ud af, at jeg har vundet slyngejackpot!!! Det er så fantastisk og vildt, og vi har jublet og jublet lige siden!! Det kan godt være, man skal være slynge-passioneret for helt at forstå, hvor fedt det er, (hvis ikke du er det, så skynd dig at blive det! ;-D) men jeg vil alligevel juble det ud i cyberspace og dele det med alle, der måtte komme forbi.
Her er de überlækre sager, vi har vundet (wuhuuu!):
En lækker Tidsel vikletai (VT), ikke den på billedet, men en med stof, vi selv har valgt – og som bliver smadder fin! Glæder mig sådan til den kommer her og bor!

Vi har også vundet en smækker lækker meitai fra Slyngeshoppen, og har valgt denne her smukke sag:

Ydermere (jeg sagde jo, det var en god præmie!!) har vi vundet en smuk, smuk Sakura Bloom ringslynge fra Abeunger – hvilket er perfekt, fordi de andre har drillet lidt, og vi ønskede os en ny i en fin farve, så vi har valgt den grønne:

Pakkeposten kom med den her til aften, og den der smuk-smuk-smuk – og lækker! Nåede lige at bære Ville de 5 meter mellem spisebord og puslebord, før han skulle i seng, og jeg glæder mig til at prøve mere i morgen, for turen lover godt, må jeg sige!
Og (ja, det bliver ved!!), så har vi også vundet fine, vendbare sommerhatte fra Silkeslyngel! Og Britta har været så sød at tilbyde at lave en til Ulla også, selvom gevinsten egentlig “kun” var en hat til mig og Ville. Vi bliver så fine!

Der er også en regnponcho med i gevinsten! Den er fra mamaslife, og det er en SusesKinder – samme slags som vores bærejakke, som vi har været (og er!) smadder glade for:

Og søde MamaT har syet en pose til alle herlighederne!
Derudover er der også 3 par babylegs – perfekte til baby-slyngeben!
Der er ikke noget at sige til, at vi er helt oppe at køre og rigtig rigtig rigtig glade og begejstrede for alle de sindssygt lækre og flotte præmier, vel?!! Ih, hvor jeg glæder mig, til det hele er landet og flyttet ind her! Der er masser er slyngeplads i hjertet til de skønne sager! Ih altså.