Så sagde vi, at jeg var lægen!

Nå men.. nu er det på en måde sådan ekstra officielt, det der med, at jeg er lægen. Ihvertfald har jeg i dag for første gang trukket lægekortet ude i virkeligheden.

Da min kone kom i nød og havde brug for en recept, og klokken var 16, og vores læge gået hjem (efter en garanteret travl dag! ;-) ) tænkte jeg snarrådigt, at jeg jo bare lige kunne drøne på apoteket og skrive den recept. Jeg mener, jeg er jo udstyret med både titel og tilhørende autorisationsnummer, så hvor svært kan det være?

Det var ikke særlig svært faktisk. Altså, det var meget godt, jeg lige havde helt styr på, hvad jeg skulle have og sådan (fik lige lidt ekstra med til mig selv, hehe…), for damen ved skranken stod og læste med, mens jeg skrev (total pres dér!). Men det lykkedes. Til trods for, jeg glemte at skrive mit autorisationsnummer i første omgang. Hun var lige glad. Det var jeg ikke – så det blev tilføjet. For jeg er jo lægen. Med nummer und alles.

Det eneste, der egentlig var ærgerligt, var, at der ikke var andre, da jeg kom anstigende og sagde: “Altså, det er fordi, jeg er læge, ikke, og jeg vil gerne skrive en recept…” Det var ærlig talt ikke uden en vis tilfredsstillelse, at ordene kom ud. ;-)

Yay, for mig! Dagens helt i skysovs, ikke skat? ;-)

Dette indlæg blev skrevet 19. juli 2010 kl. 20:42 og er gemt i glæde og begejstring! . Abonner på RSS 2.0 feed. Du kan efterlade en kommentar, eller trackback fra din egen side.

3 kommentarer til “Så sagde vi, at jeg var lægen!”

  • K siger:
    19. juli 2010 kl. 21:04

    Nåja, da jeg fortalte dig om glæderne ved et læge-idkort, glemte jeg vist at fortælle at apotekere syntes det er det mest irriterende i hele verden når man flasher det. De er på ingen måde imponerede og gør som regel meget tydeligt opmærksom på dette, ved at “glemme” at udlåne en kuglepen med receptblokken, sukke højlydt og banke i disken fingrene mens de veeenter! Pfft, som om de gad at være læge, det er da meget federe at være apoteker, det ved enhver.
    Jeg har også prøvet engang at apotekerdamen holdt (godt fast på) mit id-kort indtil ekspeditionen var overstået, inklusiv da hun gik ud bagved for at hente medicinen. Jeg er sikker på at hun tjekkede det grundigt… Og syntes at det var meget mistænkeligt at jeg brugte mit, utvivlsomt falske, kort til at købe Eltroxin…
    Jeg er begyndt at indtelefonere recepter i stedet :)

  • Anita siger:
    19. juli 2010 kl. 23:08

    Suk… engang imellem ville jeg ønske, der var en læge tilstede her ;-D

  • Lou siger:
    20. juli 2010 kl. 07:25

    @K: Jeg havde ikke brug for kortet – har forresten heller ikke fået det endnu. Og jeg kunne sagtens fornemme hendes diskrete irritation over, at jeg kom der og tillod mig at låne blok OG kuglepen (som hun dog var sød nok at give mig) OG tog lidt ekstra tid – til trods for, der ikke var et øje på apoteket! ;-) Kan godt være, jeg skal ringe næste gang. ;-)

    @Anita: Det er altså også virkelig handy! ;-)

Sig noget!