Ham her, han er vores – sød, ikke?

Og så er han en overraskende tålmodig kattestorebror. Søde missekat.

I min jagt på gode fund på dba.dk faldt jeg før over en lidt for god og en lige lovlig vel photoshoppet reklame. Jeg synes, det er sjåw, og jeg deler gerne:

Vi er enige om, at det er fup, ikke? Det tror jeg nok, vi er! “Hej, jeg hedder Ida Andersen. Jeg er mor til 2 børn…” Bla bla bla. Ja, jeg kom ind på reklamen for vidundermidlet, da jeg gemte billedet. Det er sgu ikke svært at være plattenslager i vore dage. Ak ja.

(I øvrigt er der da på brysterne alene næsten 16 kg forskel!?)

Vi fik os jo en stegeso i går – altså, jeg ved godt, jeg egentlig købte den til Ulla, men nu vil jeg alligevel gerne have pant i den, for den er jo fantastisk!

Sidder netop nu og slår mave oven på et improviseret festmåltid af dimensioner – selvfølgelig tilberedt i den nye investering. Det er søndag, vi havde ikke det store, men lidt speltkerner i bunden, løg, broccoli, rød peberfrugt, gulerødder, squash, nogle frosne black eye-bønner og citroner i skiver oven på, masser af hakket ingefær og hvidløg, og så lidt fisk fra fryseren på toppen. Lidt (ok, en del…) grøn karrypasta, en dåse kokosmælk, lidt fiskesovs, krydderier og lidt vand og vupti! Halvanden time senere har man et festmåltid lavet af det, der lige var ved hånden.

Jeg ser stort potentiale i den og forestiller mig, vi skal lave stegeso-mad hver dag!! Hul i at det er lidt vinterligt, jeg er vild med det! Snart skal der også bages brød i den, og i det hele taget eksperimenteres meget mere. Det er jo easy peasy; det passer sig selv. Fantastisk koncept! Prøv det!

Vi har været på loppemarked i dag. Eller… faktisk har vi været på hele 4 loppemarkeder i dag. Med indlagt babylur og det hele tog turen 6 timer. Hvor vi faktisk konstant var i trav. Puha, ømme fødder!

Det gør dog ikke noget, for det er hyggeligt at kigge på gammelt tingeltangel, og det sker jo ikke så sjældent, at vi kommer hjem med noget, vi manglede. Eller ihvertfald godt kan bruge. Og så har jeg jo fri, fri, fri, hvilket gør glæder så meget desto større; ingen stress og dårlig samvittighed over, at jeg burde læse – det er simpelthen helt fantastisk!!

Der var mange gode sager, og vi kom hjem med alt det herover! Ikke så lidt! Dagens hit for Ville var helt klart xylofonen! Dagens hit for Ulla var helt klart den seje stegeso – hun har ønsket sig én længe nemlig! Og jeg glæder mig til at smage, hvad der kommer ud af det bekendtskab. Desuden fik vi 10 stykker tøj til Ville og lidt til hans lille kusine – bl.a. Molo og Katvig, som vi ikke kunne drømme om at købe til fuld pris – et par jeans til Ulla, en Teletubbies-vhs (ja, vi har en video – og vi er glade for den!!), en pose blandede bondegårdsdyr, to urteknive, et decilitermål i stål – til den nette sum af 1 kr. – en gratis bamse, og en krydderikrukke til Julia, som samler – og som syntes, det var et kup til prisen, tror jeg.

Det har været en dejlig dag, og jeg glæder mig til mange flere dejlige fridage de næste 3 måneder. Aaaarh…

Jeg har længe overvejet bloggens fremtid. Skal den fortsætte, skal jeg lukke den, skal jeg ændre den? Jeg har ikke besluttet noget, fordi jeg jo i bund og grund synes, det er meget hyggeligt at have mit eget lille hjørne på nettet. Jeg blogger for hyggens skyld – og at nogen så har lyst til at kigge forbi i ny og næ og kommentere lidt, det synes jeg er mægtigt.

Jeg har for nogen tid tilbage fjernet linket til min billedblog. Det var der nok flere grunde til, bl.a. en erkendelse af, at nettet er stort og der er potentiale for misbrug. Jeg har et barn, som jeg vil beskytte, og som jeg ikke synes, alle mulige fremmede nødvendigvis skal have adgang til. Altså i billedform. Derfor er det også småt med billeder af ham her på bloggen.

I går læste jeg hos min gode veninde Julia, hvad der er sket i blogland de seneste dage, og det er skræmmende læsning (læs her, her og her, hvor Julia forklarer og linker videre). Det skubber lidt til de tanker, jeg har haft i lang tid om bloggens fremtid. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg kommer frem til, men jeg tror, der kommer til at ske lidt ændringer herinde i den næste tid, så bloggen bliver yderligere anonymiseret. Overvejer også, om den kun skal være for dem, jeg selv inviterer. Jeg ved det ikke. Men faktum er, at mine er mine, og mit er mit – og jeg vil ikke risikere noget. Jeg er rimelig anonym i forhold til andre, der optræder med fuldt navn og efternavn, men alligevel. Jeg føler mig mere sårbar på nettet – og at jeg har en søn at tage hensyn til gør det endnu vigtigere for mig at tage stilling.

Derfor går jeg i tænkeboks.

LÆGE!!!

Her på eksamens-falderebet faldt Ully og jeg over dette billede på det store WWW – det er god heste-humor på en tirsdag i maj:

Jeg tæller i den grad ned til sidste eksamen nu. Sidste – som i sidste eksamen ever!! Den er lige om hjørnet nu, og selvom man skulle tro, det var rigtig motiverende at tænke på, at nu er det snart helt slut, så nej. Jeg er mega demotiveret og giiiiiider bare ikke mere nu. Det må gå. Hjælper selvfølgelig heller ikke, at barnet er begyndt at synes, det er morgen omkring kl. 05…. Energien øges ihvertfald ikke ligefrem af at stå op på den tid af dagen.

Men hep hey, det er snart ovre, og det er ikke til at begribe hvor MEGET jeg GLÆDER mig!!!

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker at bære vores barn. Derfor er vi også i besiddelse af flere forskellige og fantastiske bæredimser. Fælles for dem er god ergonomi og komfort for både os og vores lækker-baby – og i tillæg er det også en helt fantastisk nærhed og tryghed. Der er faktisk kun gode ting at sige om slynger og vikler! Det har vi jo opdaget, så vi har båret Ville, siden han blev født. Først i strækvikle og siden også i fastvikle, ringslynge, meitai og manduca (en for barnet ergonomisk bæresele). Man bliver helt bidt af det, så derfor er det ikke nødvendigvis nok med en af hver! Hvilket også har resulteret i, at vi faktisk har både to strækvikler, to fastvikler og to ringslynger. Men! Det har vist sig at være smart, for så kan man jo låne ud til værdigt trængende, der gerne vil lære viklekunsten. Og det er der jo heldigvis mange, der gerne vil.

Summa summarum: Vi er vilde med bæredimser!! Derfor var begejstringen også så meget desto større, da jeg mandag morgen klokken alt-for-tidligt fandt ud af, at jeg har vundet slyngejackpot!!! Det er så fantastisk og vildt, og vi har jublet og jublet lige siden!! Det kan godt være, man skal være slynge-passioneret for helt at forstå, hvor fedt det er, (hvis ikke du er det, så skynd dig at blive det! ;-D) men jeg vil alligevel juble det ud i cyberspace og dele det med alle, der måtte komme forbi.

Her er de überlækre sager, vi har vundet (wuhuuu!):

En lækker Tidsel vikletai (VT), ikke den på billedet, men en med stof, vi selv har valgt – og som bliver smadder fin! Glæder mig sådan til den kommer her og bor!

Vi har også vundet en smækker lækker meitai fra Slyngeshoppen, og har valgt denne her smukke sag:

Ydermere (jeg sagde jo, det var en god præmie!!) har vi vundet en smuk, smuk Sakura Bloom ringslynge fra Abeunger – hvilket er perfekt, fordi de andre har drillet lidt, og vi ønskede os en ny i en fin farve, så vi har valgt den grønne:

Pakkeposten kom med den her til aften, og den der smuk-smuk-smuk – og lækker! Nåede lige at bære Ville de 5 meter mellem spisebord og puslebord, før han skulle i seng, og jeg glæder mig til at prøve mere i morgen, for turen lover godt, må jeg sige!

Og (ja, det bliver ved!!), så har vi også vundet fine, vendbare sommerhatte fra Silkeslyngel!  Og Britta har været så sød at tilbyde at lave en til Ulla også, selvom gevinsten egentlig “kun” var en hat til mig og Ville. Vi bliver så fine!

Der er også en regnponcho med i gevinsten! Den er fra mamaslife, og det er en SusesKinder – samme slags som vores bærejakke, som vi har været (og er!) smadder glade for:

Og søde MamaT har syet en pose til alle herlighederne!

Derudover er der også 3 par babylegs – perfekte til baby-slyngeben!

Der er ikke noget at sige til, at vi er helt oppe at køre og rigtig rigtig rigtig glade og begejstrede for alle de sindssygt lækre og flotte præmier, vel?!! Ih, hvor jeg glæder mig, til det hele er landet og flyttet ind her! Der er masser er slyngeplads i hjertet til de skønne sager! Ih altså.

Der sker jo ikke en skid herinde!? Fanderme ved at blive et ret røvsygt sted, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo, for der er åbenbart ikke noget herinde, der siger sig selv. Eller skriver sig selv. Damn it. Det er også bare fordi, der var engang, hvor jeg var sjov. Så blev jeg gift og blev nogens mor, og det er ikke fordi, det er hverken usjovt eller fik mig til at holde op med at være sjov, nu er jeg det jo bare over for nogen henne i virkeligheden – i stedet for her. Som vel – når ret skal være ret – også er en slags virkelighed. Nok om det, tilbage til det sjove. Det er fx ret sjovt at lege med baby på syv en halv måned! Jeg siger dig: der er basis for skæg og ballade af helt nye dimensioner! Og det er faktisk så meget sjovere end at blogge, at det nok er dét, jeg bruger tidligere tiders blogtid på. Og når jeg nu ikke har tid til ikke at sige noget særligt herinde, så kan jeg da – nu hvor jeg alligevel er her – ligeså godt benytte lejligheden til at sige:

Her går det godt! Rigtig godt, faktisk. Vi har det dejligt og elsker hinanden alle fire, foråret er på vej, jeg er én (E N!) eksamen fra at være færdig med min uddannelse, jeg skal være faster liiiiige om lidt, vi pønser på at investere i noget spejlreflekskamera (hvordan har vi kunnet leve uden?!), dyrker blidt forældreskab og dejlige mennesker, udvider horisonter og bestiger nye bjerge. Det er pisse dejligt! Du skulle prøve det! Den der virkelighed er nemlig slet ikke så tosset.